BEK 545/2012 · Bekendtgørelse om Amager vildtreservat samt fredning af dele af søterritoriet
BEK 545/2012 Art. 1
Bekendtgørelsen har til formål: 1) At beskytte de natur- og kulturhistoriske værdier, der knytter sig til de lavvandede dele af søterritoriet omkring Amager og at regulere færdsel og jagt for at beskytte fuglelivet i området. 2) At sikre overholdelse af Danmarks internationale forpligtelser i henhold til a) Rådets direktiv af 30. november 2009 (2009/147/EF) om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) og b) Rådets direktiv af 21. maj 1992 (92/43/EØF) om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet).