Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 254/2012 · Bekendtgørelse om tildeling af boliger og godtgørelse for boligudgifter m.v. til medlemmer af Folketinget

BEK 254/2012 Art. 1

Van krachtOfficiële tekst

Folketinget stiller vederlagsfrit en bolig til rådighed for et ordinært medlem, der har bopæl uden for det sjællandske område, jf. § 109 a, stk. 2, i lov om valg til Folketinget. Det sjællandske område udgøres af øerne Sjælland og Amager og småøer med broforbindelse til Sjælland.

Stk. 2. Har Folketinget efter tildelingen af boliger efter § 109 a, stk. 1 og 2, i lov om valg til Folketinget ledige boliger til rådighed, kan disse efter ansøgning vederlagsfrit stilles til rådighed for andre ordinære medlemmer af Folketinget for et folketingsår ad gangen.

Stk. 3. Ved tildelingen af ledige boliger efter stk. 2 lægges navnlig vægt på medlemmets samlede rejsetid med offentlige transportmidler, herunder ventetider, antal skift mellem transportmidler samt senest mulige tidspunkt for hjemtransport. Der kan ved tildelingen af ledige boliger også inddrages helbredsmæssige, økonomiske eller sociale hensyn.

Stk. 4. Medlemmer af Folketinget med bopæl beliggende inden for en afstand af 30 km fra Christiansborg kan ikke tildeles en ledig bolig. Disse medlemmer kan dog i ganske særlige tilfælde tildeles en ledig bolig, hvis helbredsmæssige, økonomiske eller sociale forhold taler derfor.