Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 83/2012 · Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer

BEK 83/2012 Art. 7

Arealudpegninger

Van krachtOfficiële tekst

NaturErhvervstyrelsen udpeger inden for Natura 2000-områder arealer til brug for prioriteringen af de ansøgte marker (særligt udpegede Natura 2000-arealer til pleje). NaturErhvervstyrelsen udpeger endvidere hvilke af de særligt udpegede Natura 2000-arealer til pleje, der er 1) særligt værdifulde og svært tilgængelige græs- og naturarealer, og 2) arealer, for hvilke der kan ansøges om et årligt tillæg for særlig fuglevenlig drift ved forpligtelse til afgræsning.

Stk. 2. Uden for Natura 2000-områder udpeger NaturErhvervstyrelsen særligt værdifulde og svært tilgængelige græs- og naturarealer.

Stk. 3. Arealudpegninger sker på grundlag af en faglig vurdering fra Naturstyrelsen.

Stk. 4. Senest ved begyndelsen af ansøgningsperioden for ansøgning om tilsagn om tilskud offentliggør NaturErhvervstyrelsen på styrelsens hjemmeside de arealudpegninger, der er gældende for ansøgningsperioden for ansøgninger om tilsagn om tilskud.