Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 719/2011 · Bekendtgørelse om deponeringsanlæg

BEK 719/2011 Art. 16

Grundlæggende karakterisering, overensstemmelsestestning og prøvetagningsplaner m.v.

Van krachtOfficiële tekst

Affaldsproducenten skal forud for afleveringen af affaldet fremsende alle relevante oplysninger fra den grundlæggende karakterisering af affaldet til deponeringsanlægget.

Stk. 2. Hvis deponeringsanlægget på baggrund af oplysningerne fra den grundlæggende karakterisering kan konstatere, at affaldet tilhører en affaldstype, som er optaget på deponeringsanlæggets positivliste, kan affaldet modtages på deponeringsanlægget, hvis det overholder de anlægsspecifikke grænseværdier, jf. § 14, stk. 2-4. Deponeringsanlægget skal snarest muligt og senest en uge efter modtagelsen af oplysningerne underrette affaldsproducenten om, hvorvidt affaldet kan modtages på deponeringsanlægget.

Stk. 3. Hvis deponeringsanlægget på baggrund af oplysningerne fra den grundlæggende karakterisering kan konstatere, at affaldet ikke tilhører en affaldstype, der er optaget på anlæggets positivliste, og deponeringsanlægget ønsker at modtage affaldstypen, skal deponeringsanlægget anmode tilsynsmyndigheden om, at affaldstypen optages på positivlisten.

Stk. 4. Tilsynsmyndigheden skal snarest muligt efter modtagelsen af anmodningen træffe afgørelse om, hvorvidt affaldstypen kan optages på deponeringsanlæggets positivliste, jf. § 14.

Stk. 5. Deponeringsanlægget skal opbevare alle relevante oplysninger fra den grundlæggende karakterisering i minimum 10 år.