Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1462/2010 · Bekendtgørelse om dokumentation for energiindholdet i den forbrugte mængde af biogas og om godtgørelse af afgiften på andre klimagasser end CO2

BEK 1462/2010 Art. 6

Godtgørelse af afgiften

Van krachtOfficiële tekst

For nye eller for eksisterende stationære stempelmotoranlæg i registrerede virksomheder, der enten har eller fremadrettet får foretaget tiltag, hvorved udledningen af uforbrændt metan til luften begrænses, kan der ydes godtgørelse efter lovens § 9 d. Godtgørelsen svarer til differencen mellem på den ene side den i bilag 1 angivne emissionsfaktor i forhold til indfyret brændsel og på den anden side anlæggets dokumenterede emissionsfaktor for det pågældende indfyrede brændsel sat i forhold til den i bilag 1 angivne emissionsfaktor og herefter multipliceret med den samlede afgiftsbetaling for det pågældende indfyrede brændsel for den periode, som der anmodes om godtgørelse for.

Stk. 2. Godtgørelse kan alene ske, når der sker måling af anlæggets faktiske emissionsfaktor, jf. stk. 3.

Stk. 3. Virksomheder med anlæg, hvor udledningen af uforbrændt metan til luften begrænses, skal i virksomhedens regnskabsmateriale have dokumentation for, at udledningen af uforbrændt metan til luften er begrænset i overensstemmelse med stk. 1, samt kunne dokumentere beregningsmetoden for reduktionen af afgiftsbetalingen og den beregnede afgift. Dokumentationen for måling af anlæggets faktiske emissionsfaktor kan bestå af en eller flere af følgende former for dokumentation: 1) Målinger med miljømæssigt formål foretaget ved afleveringen af det pågældende anlæg, reduktionsudstyr eller serviceydelse, som begrænser udledningen af uforbrændt metan, 2) målinger med et periodisk interval, der ikke overstiger 2 år.

Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan forlange, at begrænsningen af udledningen af uforbrændt metan dokumenteres ved en stikprøvemåling foretaget under driftsforhold svarende til de, som var gældende for den afgiftsperiode for hvilken, der anmodes om godtgørelse. Udgiften hertil afholdes af virksomheden.