BEK 1458/2010 Art. 5
Aktiviteter omfattet af § 1 kan bortset fra bestemmelserne i § 6 ikke udøves, hvis aktiviteten kan 1) beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV litra a, eller 2) ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b i alle livsstadier.
Stk. 2. Ved vurdering af om aktiviteter ikke kan udøves jf. stk. 1, skal der lægges vægt på, om aktiviteten samlet set beskadiger den lokale bestand af dyrearter optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a, og om den økologiske funktionalitet for yngle- og rasteområderne opretholdes.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 finder anvendelse, uanset om de beskyttede arter og naturtyper befinder sig på et internationalt naturbeskyttelsesområde eller ej.