BEK 1345/2010 · Bekendtgørelse for Grønland om afviklingsberedskab
BEK 1345/2010 Art. 5
Et pengeinstitut skal have et system til generel orientering af kunder, kreditorer og garantirekvirenter i forbindelse med overdragelse af instituttets aktiviteter til et datterselskab til Finansiel Stabilitet A/S. Den generelle orientering kan ske via elektroniske medier, pressen eller lignende og skal ske inden eller samtidig med, at datterselskabet til Finansiel Stabilitet A/S åbner den førstkommende hverdag.
Stk. 2. Et pengeinstitut skal have et system til individuel orientering af kunder i forbindelse med overdragelse af instituttets aktiviteter til et datterselskab til Finansiel Stabilitet A/S. Den individuelle orientering skal foretages hurtigst muligt efter overdragelsen af instituttets aktiviteter til et datterselskab til Finansiel Stabilitet A/S.
Stk. 3. Systemet skal som minimum sikre, at indskydere orienteres om det foretagne debitorskifte og baggrunden herfor, størrelsen af indskydernes nye indestående og størrelsen af indestående, der ikke blev honoreret i forbindelse med overdragelsen, størrelsen af indskydernes tilgodehavende, samt procedurer for rejsning af krav mod det oprindelige pengeinstitut.