Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1303/2010 · Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

BEK 1303/2010 Art. 3

Uddannelsesansvar og uddannelsesstruktur

Van krachtOfficiële tekst

Regionerne iværksætter specialuddannelsen for psykologer i psykiatrien og etablerer et landsdækkende sekretariat, Sekretariatet for specialpsykologuddannelsen, der varetager administrationen af uddannelsen.

Stk. 2. Sekretariatet for specialpsykologuddannelsen godkender individuelle uddannelsesforløb og handler efter rådgivning og faglig indstilling fra de psykologfaglige uddannelsesudvalg, jf. § 6.

Stk. 3. Sekretariatet for specialpsykologuddannelsen sikrer udarbejdelse af en målbeskrivelse for de to specialpsykologuddannelser på grundlag af en indstilling fra de respektive psykologfaglige uddannelsesudvalg. I målbeskrivelsen indgår i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse: 1) Minimumskompetencer, der skal erhverves under specialpsykologuddannelsen i introduktionsforløbet henholdsvis hoveduddannelsesforløbet 2) Angivelse af lærings- og evalueringsstrategi 3) Angivelse af tidsrammen for de teoretiske kurser

Stk. 4. Sekretariatet for specialpsykologuddannelsen formidler beslutninger fra Rådet for specialpsykologuddannelse, herunder: 1) Uddannelsens tilrettelæggelse i teoretiske og kliniske uddannelsesperioder 2) Angivelse af hvilken dokumentation, der skal foreligge til sikring af at kompetencerne er opnået 3) Oversigt over timefordeling i de teoretiske kurser 4) Krav til medvirkende kliniske uddannelsessteder 5) Krav til lærerkræfter og kliniske vejledere

Stk. 5. Målbeskrivelsen indstilles af Rådet for specialpsykologuddannelse, jf. § 5, til Sundhedsstyrelsens godkendelse.