BEK 1081/2010 · Bekendtgørelse om konfliktråd i anledning af en strafbar handling
BEK 1081/2010 Art. 4
Mægling i konfliktråd skal ske i overensstemmelse med de retningslinjer, der er fastsat af Rigspolitiet, jf. § 1, stk. 4.
Stk. 2. En part kan møde i konfliktråd med en bisidder, hvis mægleren finder dette rimeligt begrundet. En advokat eller en autoriseret fuldmægtig hos en advokat kan dog ikke deltage som bisidder, medmindre den pågældende deltager i anden egenskab end at være advokat eller autoriseret fuldmægtig hos en advokat.
Stk. 3. Er en part under 18 år, skal indehaveren af forældremyndigheden over vedkommende have mulighed for at deltage i konfliktrådet, medmindre mægleren finder, at særlige hensyn taler imod dette.