BEK 1020/2010 · Bekendtgørelse om uddannelse af specialtandlæger
BEK 1020/2010 Art. 13
Uddannelsesforløb
Godkendelse af stamafdelingen foretages af Sundhedsstyrelsen. Godkendelsen sker på grundlag af oplysninger om afdelingens funktionsområde, størrelse og arbejdstilrettelæggelse.
Stk. 2. Under hensyntagen til behovet for uddannelse af specialtandlæger godkender Sundhedsstyrelsen de uddannelsesforløb, hvor ansættelse kan indgå i uddannelsen til specialtandlæge. Sundhedsstyrelsen fastsætter ligeledes, hvorledes ansættelsen indgår i uddannelsesforløbet.