BEK 778/2010 Art. 1
For at varetage den nationale koordination af væsentlige, internationale aktiviteter til markedsføring og branding af Danmark som turistmål samt med henblik på gensidig orientering og koordineret offentliggørelse på bl.a. Visitdenmarks hjemmeside, kan Visitdenmark forlange at få følgende oplysninger udleveret fra kommuner og regioner samt fra kommunale og regionale turismeudviklingsselskaber og nationalparkfonde: 1) Information om planlagte og igangværende aktiviteter relateret til international markedsføring og branding af dansk turisme, herunder projektbeskrivelser, budgetter, regnskaber, afrapporteringer, samarbejdsaftaler, statistik og lignende oplysninger. 2) Information om strategi- og handleplaner vedrørende turismefremmeindsatsen, information om større turismeudviklingsprojekter samt statistik og analyser og lignende oplysninger. 3) Information om turismeprodukter og -oplevelser, herunder overnatningsfaciliteter, mødefaciliteter, attraktioner, større begivenheder og arrangementer, relevant nyt inden for kultur og arkitektur samt lignende oplysninger.
Stk. 2. Visitdenmark kan ikke forlange at få oplysninger udleveret, som relaterer sig til aktiviteter, der er undtaget fra kravet om koordination med Visitdenmark, jf. § 4.