Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 321/2010 · Bekendtgørelse om tilbageholdte og domfældte i politiets detentioner

BEK 321/2010 Art. 53

Brevveksling, telefonsamtaler m.v.

Van krachtOfficiële tekst

Politiet åbner og lukker uden retskendelse breve til og fra en tilbageholdt med henblik på at hindre ind- og udsmugling. Dette kan dog fraviges, når det i det enkelte tilfælde skønnes forsvarligt ud fra hensynet til opretholdelse af orden og sikkerhed. Åbning og lukning sker i tilbageholdtes påsyn, medmindre der er truffet afgørelse om, at der skal ske gennemlæsning, jf. stk. 2.

Stk. 2. Gennemlæsning af breve til og fra tilbageholdte kan ud over de i § 55 nævnte tilfælde alene ske, hvis hensynet til opretholdelse af orden og sikkerhed i detentionen gør det nødvendigt.

Stk. 3. Ønsker politiet at tilbageholde brevet, skal tilbageholdelsen af brevet straks forelægges retten til afgørelse.

Stk. 4. Når et brev gennemlæses efter stk. 1, men ikke tilbageholdes, skal den tilbageholdte underrettes om afgørelsen om gennemlæsning. Underretning kan dog undlades i indtil 4 uger, hvis formålet med gennemlæsningen ellers ville forspildes.

Stk. 5. Der skal gøres notat om begrundelsen for afgørelsen og resultatet af gennemlæsningen. Det skal endvidere fremgå af notatet, at den, som afgørelsen retter sig mod, er orienteret om muligheden for at påklage afgørelsen til politimesteren.