BEK 947/2009 · Bekendtgørelse om bistandsværger
BEK 947/2009 Art. 18
Vederlag
Vedkommende politikreds udbetaler 1.131 kr. i vederlag til en bistandsværge, der er optaget på fortegnelsen over bistandsværger, og som er beskikket for en sigtet eller tiltalt under straffesagens behandling.
Stk. 2. Vedkommende politikreds udbetaler i årligt grundbeløb 1.508 kr. til en bistandsværge, der er optaget på fortegnelsen over bistandsværger, og som er beskikket for en dømt. Herudover udbetales i vederlag til bistandsværgen 1.131 kr. for hver påbegyndt 3. måned, hvor den dømte er anbragt i henhold til dommen.
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte bistandsværger har endvidere krav på godtgørelse til befordring og om nødvendigt overnatning i forbindelse med retsmøder og klientbesøg efter de for ansatte i staten gældende regler. Ved overnatning ydes der endvidere godtgørelse til måltider efter de for ansatte i staten gældende regler. Godtgørelse af de nævnte udgifter sker ved henvendelse til politiet.
Stk. 4. Bistandsværger, som ikke er optaget på fortegnelsen over bistandsværger, har krav på godtgørelse til befordring og om nødvendigt overnatning efter de for ansatte i staten gældende regler i forbindelse med deltagelse i retsmøder og i forbindelse med indtil fem besøgsrejser årligt. Ved overnatning ydes der endvidere godtgørelse til måltider efter de for ansatte i staten gældende regler. Godtgørelse af de nævnte udgifter sker ved henvendelse til politiet.
Stk. 5. De i stk. 1 og 2 nævnte beløb (grundbeløb pr. 1. april 2000) reguleres årligt med den til enhver tid gældende reguleringsprocent for ansatte i regioner og kommuner.