Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1308/2008 · Bekendtgørelse om finansielle rapporter for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

BEK 1308/2008 Art. 3

Klassifikation og opstilling

Van krachtOfficiële tekst

Resultatopgørelse og balance skal opstilles i skematisk form i overensstemmelse med bilagene 1-2.

Stk. 2. Uafdækkede hensættelser, der omfatter 1) hensættelser for pludselige løfteskader og erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1. januar 1999 og er omfattet af § 5, stk. 3, § 6, stk. 3, eller § 48 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade (fordelingsskader anmeldt før 1. januar 1999) og 2) hensættelser for erhvervssygdomme anmeldt den 1. januar 2008 eller senere indregnes ikke i balancen, men præsenteres i et særskilt skema i tilknytning til balancen i overensstemmelse med bilag 3.

Stk. 3. De i skemaerne i bilag 1, 2 og 3 angivne poster skal anføres særskilt og i den angivne rækkefølge. Der skal foretages en mere detaljeret underopdeling af de anførte romertalsposter, hvis beløbet i en sådan underpost er væsentligt, og når arten eller funktionen af underposten er forskellig fra øvrige underposter. Der kan tilføjes nye romertalsposter, hvis beløbet for en sådan er væsentligt, og hvis arten eller funktionen af den nye post er forskellig fra de øvrige poster.

Stk. 4. Poster, der kun indeholder uvæsentlige beløb, kan sammendrages med andre poster af samme art eller funktion.