BEK 1427/2007 · Bekendtgørelse om advokatselskaber
BEK 1427/2007 Art. 5
Advokatselskaber og advokatholdingselskaber er pligtige og eneberettigede til i deres navn at benytte betegnelsen »advokataktieselskab«, »advokatanpartsselskab«, »advokatkommanditaktieselskab (partnerselskab)« eller deraf dannede forkortelser. Advokatkommanditaktieselskaber må endvidere benytte betegnelsen »advokatpartnerselskab«. Advokatselskaber, der er stiftet som europæiske aktieselskaber (SE-selskaber), må endvidere benytte betegnelsen europæisk advokataktieselskab, SE-advokataktieselskab eller SE-advokatselskab.
Stk. 2. Ved anmeldelse til registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skal et advokatselskab eller et advokatholdingselskab dog i sit navn betegne sig som »advokataktieselskab«, »advokatanpartsselskab« eller »advokatkommanditaktieselskab (partnerselskab)«.
Stk. 3. Ændringer i advokatselskabets eller advokatholdingselskabets navn skal indberettes til Advokatrådet straks efter ændringen.