LBK 805/2026 · Bekendtgørelse af lov om valg til Folketinget
LBK 805/2026 Art. 57
Brevstemmeafgivning
Vælgere, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland, kan brevstemme på de færøske eller grønlandske folkeregistre eller hos en stemmemodtager, der er udpeget af økonomi- og indenrigsministeren.
Stk. 2. Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan brevstemme på en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation eller hos en stemmemodtager, der er udpeget af økonomi- og indenrigsministeren.
Stk. 3. Brevstemmer, der er afgivet mere end 3 måneder før valgdagen, kommer ikke i betragtning.
Stk. 4. Når valg til Folketinget er udskrevet, sørger økonomi- og indenrigsministeren for, at de danske repræsentationer og andre stemmemodtagere i udlandet bliver underrettet herom.