LOV 723/2026 · Lov om reparation af varer
LOV 723/2026 Art. 8
Reparationsforpligtelse
Reparation efter § 7 skal foretages på følgende betingelser: 1) Gratis eller til en rimelig pris. 2) Inden for en rimelig tid fra det tidspunkt, hvor fabrikanten fysisk er i besiddelse af varen, har modtaget varen eller har fået adgang til varen af forbrugeren.
Stk. 2. Fabrikanten kan låne forbrugeren en erstatningsvare gratis eller mod et rimeligt gebyr, mens reparationen pågår.
Stk. 3. Fabrikanten kan tilbyde forbrugeren en istandsat vare, hvis reparation er umulig.