Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

LBK 675/2026 · Bekendtgørelse af lov om menighedsråd

LBK 675/2026 Art. 10

Konstituering med enkeltmandsposter og stående udvalg

Van krachtOfficiële tekst

Et medlem af menighedsrådet har pligt til at modtage valg til formand, næstformand og de i § 9 nævnte enkeltmandsposter, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Et medlem har kun pligt til at være formand i 4 år.

Stk. 3. Et medlem af menighedsrådet er ikke forpligtet til at varetage de opgaver, som er nævnt i § 8 a, og kan frasige sig opgaverne i løbet af funktionsperioden.

Stk. 4. Menighedsrådet kan efter anmodning fritage formanden og næstformanden for hvervet for resten af funktionsperioden.

Stk. 5. Når en formand eller næstformand fritages for eller fratages sit hverv, dør eller udtræder af menighedsrådet, foretages nyt valg efter reglerne i § 11 for resten af den afgående formands eller næstformands funktionsperiode.

Stk. 6. Når et medlem af menighedsrådet, som er valgt til en eller flere af de enkeltmandsposter, som er nævnt i § 8 a og § 9, stk. 1, 2, 4, 7 og 8, fratages sin enkeltmandspost, dør eller udtræder af menighedsrådet, foretages nyt valg til den eller de derved ledige enkeltmandsposter for resten af det afgående medlems funktionsperiode. Tilsvarende gælder, hvis et menighedsrådsmedlem i løbet af funktionsperioden frasiger sig hvervet som personaleansvarlig.