LBK 658/2026 · Bekendtgørelse af lov om institutioner for forberedende grunduddannelse
LBK 658/2026 Art. 47
Undervisning og prøver inden for Danmarks Fængsler
Danmarks Fængsler kan til indsatte og eventuelt tidligere indsatte i fængsler og arresthuse udbyde undervisning efter lov om forberedende grunduddannelse. Danmarks Fængsler kan tillige afholde prøver.
Stk. 2. Udgifter i forbindelse med undervisning og prøver samt eventuel specialpædagogisk bistand m.v. afholdes af Danmarks Fængsler.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler om undervisning og prøver i regi af Danmarks Fængsler, herunder om tilrettelæggelse og varetagelse af undervisningen, deltagerkreds og undervisningstid og om administration af ordningen i øvrigt.