Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

LBK 658/2026 · Bekendtgørelse af lov om institutioner for forberedende grunduddannelse

LBK 658/2026 Art. 33

Institutionernes økonomiske forhold

Van krachtOfficiële tekst

Inden for sit formål disponerer institutionen frit over de samlede statslige tilskud efter §§ 26-28 og over øvrige indtægter. Det er en betingelse, at institutionen opfylder de bestemmelser, der gælder for uddannelsen og institutionens opgaver i øvrigt. Det er endvidere en betingelse, at instituti‌onen gennemfører den undervisningsaktivitet eller anden aktivitet, som tilskuddene er betinget af. Institutionen kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår til instituti‌ons- og undervisningsformål.

Stk. 2. Tilskud, der efter § 28 er ydet, under forudsætning af at uforbrugte midler tilbagebetales, er ikke omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan pålægge en institution at tilpasse, udskyde eller standse investeringer, hvis de samlede budgetterede investeringer for de statsfinansierede selvejende institutioner på Undervisningsministeriets område overstiger den flerårige investeringsramme, der fastsættes på finansloven. Undervisningsministeren offentliggør de flerårige investeringsrammer.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om forvaltningen af investeringsrammen, der fastsættes på de årlige finanslove.