LBK 624/2026 · Bekendtgørelse af lov om de gymnasiale uddannelser
LBK 624/2026 Art. 22
Organisering og indhold af uddannelserne til teknisk, merkantil og almen studentereksamen
Studieretningsforløbet skal give eleverne mulighed for faglig fordybelse og styrkelse af fagligheden. Et studieretningsforløb består af obligatoriske fag, studieretningsfag og valgfag i samspil med hinanden.
Stk. 2. Ved afslutningen af studieretningsforløbet skal alle elever i uddannelsen til teknisk studentereksamen have mindst tre fag på A-niveau og i de 3- og 2-årige uddannelser til almen studentereksamen og uddannelsen til merkantil studentereksamen have mindst fire fag på A-niveau.