Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

LBK 544/2026 · Bekendtgørelse af lov om elforsyning

LBK 544/2026 Art. 20

Elforsyningsnet

Van krachtOfficiële tekst

Transmissions- og netvirksomheder skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af elektricitet med tilhørende ydelser, herunder 1) vedligeholde, om- og udbygge forsyningsnettet i forsyningsområdet i fornødent omfang, 2) tilslutte leverandører og købere af elektricitet til det kollektive elforsyningsnet, 3) stille fornøden transportkapacitet til rådighed og give adgang til transport af elektricitet i elforsyningsnettet og 4) måle levering og aftag af elektricitet i nettet, jf. dog § 22, stk. 1, nr. 2.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte regler om udskiftning eller opgradering af eksisterende elmålere til fjernaflæste målere.

Stk. 3. Opfylder en transmissions- eller netvirksomhed ikke de i stk. 1 nævnte forpligtelser, kan klima-, energi- og forsyningsministeren pålægge Energinet at drage omsorg herfor, herunder at udføre nødvendige anlægsarbejder vedrørende det kollektive elforsyningsnet.

Stk. 4. Energinet kan mod behørig legitimation til brug for udførelsen af nødvendige anlægsarbejder i henhold til stk. 3 få adgang til en transmissions- eller netvirksomheds ejendom.

Stk. 5. Politiet yder bistand ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 4.

Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om transmissions- og netvirksomheders anvendelse af princippet om energieffektivitet først i forbindelse med deres netplanlægning, netudvikling og større investeringsbeslutninger og om Forsyningstilsynets anvendelse af princippet om energieffektivitet først i forbindelse med tilsynets opgaver og tilsyn.