Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

LBK 467/2026 · Bekendtgørelse af lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter

LBK 467/2026 Art. 94

Styring og indretning

Van krachtOfficiële tekst

Et fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder 1) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling, 2) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis, 3) skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivitetsområder, 4) effektive procedurer til at identificere, måle, styre, overvåge og rapportere om de risici, som virksomheden er eller kan blive udsat for, eller risici, som virksomheden udgør eller kan udgøre for andre, 5) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af dens virksomhed, og hensigtsmæssig anvendelse af disse, 6) procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter, 7) fyldestgørende interne kontrolprocedurer og 8) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.

Stk. 2. Procedurerne som nævnt i stk. 1, nr. 4, skal omhandle væsentlige kilder til og virkninger af risici og eventuel indvirkning på kapitalgrundlaget.

Stk. 3. Et fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed skal registrere alle sine transaktioner og dokumentere de foranstaltninger, der er truffet for effektive former for virksomhedsstyring, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som et fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed skal træffe for at have effektive former for virksomhedsstyring i overensstemmelse med stk. 1.