Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

LBK 453/2026 · Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven)

LBK 453/2026 Art. 23f

Introduktionsprogram for flygtninge og familiesammenførte udlændinge

Van krachtOfficiële tekst

Kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge hjælp til nærmere bestemte udgifter, der er dokumenterede og rimelige, og som skyldes udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet, hvis den pågældende eller dennes ægtefælle ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Kommunalbestyrelsen kan herunder dække udgifter til 1) deltagelse i særlige forløb, 2) værktøj samt arbejdsredskaber og arbejdsbeklædning, 3) helt særligt undervisningsmateriale og 4) egenbetaling i forbindelse med ophold på højskoler som led i aktivering efter § 23 a, stk. 1, nr. 2, af en varighed på ikke over 26 uger.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan til udlændinge, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, yde hjælp til dokumenterede og rimelige transportudgifter, som skyldes udlændingens deltagelse i de dele af introduktionsprogrammet, som udlændingen har pligt til at deltage i efter denne lov eller lov om aktiv socialpolitik eller regler fastsat i medfør af disse love. Det gælder dog ikke for transportudgifter i forbindelse med tilbud om ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver eller tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.