Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

LBK 448/2026 · Bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (danskuddannelsesloven)

LBK 448/2026 Art. 9

Prøver

Van krachtOfficiële tekst

Danskuddannelse 1 og Danskuddannelse 2 afsluttes med henholdsvis Prøve i Dansk 1 og Prøve i Dansk 2. Danskuddannelse 3 afsluttes med prøver på to niveauer, henholdsvis Prøve i Dansk 3 og Studieprøven.

Stk. 2. Personer, der ikke har været tilmeldt undervisningen på et modul, der fører frem til en af de i stk. 1 nævnte prøver, kan indstille sig til prøven som selvstuderende.

Stk. 3. Udbyderne af danskuddannelse evaluerer kursisternes sprogtilegnelse undervejs i uddannelsesforløbet, herunder ved overgang mellem de enkelte moduler.

Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter regler om prøver og anden evaluering, om hvilke udbydere der kan afholde prøver, om udstedelse af prøve- og kursusbeviser, om tilsynet med prøver, om honorering af og befordringsgodtgørelse til medlemmer af opgavekommissionen og beskikkede censorer og om afholdelse af prøver i udlandet eller på Færøerne og i Grønland, herunder om, at udgifterne ved afholdelse af prøver i udlandet eller på Færøerne og i Grønland helt eller delvist påhviler prøvedeltageren.

Stk. 5. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at udlændinge eller andre, der ikke er omfattet af danskuddannelseslovens personkreds, jf. § 2 og § 2 a, kan deltage i prøver i henhold til denne lov mod betaling af et gebyr.