Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

LBK 445/2026 · Bekendtgørelse af lov om investeringsforeninger m.v.

LBK 445/2026 Art. 101

Årsrapport og revision

Van krachtOfficiële tekst

En afdelings eller en andelsklasses overskud (nettoindtægt) skal enten udloddes til investorerne i form af udbytte eller henlægges til forøgelse af formuen i overensstemmelse med vedtægterne eller fondsbestemmelserne herom, jf. dog § 19, nr. 25, for så vidt angår investeringsforeninger, og § 20, stk. 1, nr. 26, for så vidt angår SIKAV’er. Mindst en gang om året skal en afdeling eller en andelsklasse udbetale udbytte eller i tilfælde af henlæggelse underrette investorerne om det henlagte beløbs størrelse.

Stk. 2. Generalforsamlingen i en investeringsforening eller SIKAV kan efter vedtægternes bestemmelser herom beslutte, at udbytte helt eller delvis overføres til udlodning for efterfølgende regnskabsår.

Stk. 3. For så vidt angår værdipapirfonde, kan bestyrelsen i investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet efter fondsbestemmelserne beslutte, at udbytte helt eller delvis overføres til udlodning for efterfølgende regnskabsår.