LBK 427/2026 · Bekendtgørelse af lov om firmapensionskasser
LBK 427/2026 Art. 8
God skik og kontraktforhold
En firmapensionskasse skal drive virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis for virksomhedsområdet.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis og om firmapensionskassernes oplysningspligt over for potentielle medlemmer, medlemmer og pensionsmodtagere.
Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med repræsentanter for forbrugere og de relevante finansielle erhvervsorganisationer udarbejde og offentliggøre retningslinjer for redelig forretningsskik og god praksis på nærmere angivne områder, der må anses for væsentlige, navnlig ud fra hensynet til forbrugere.