LBK 387/2026 · Bekendtgørelse af lov om kommunal indsats for unge under 25 år
LBK 387/2026 Art. 10
Vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv
Kommunalbestyrelsen fastlægger lokale mål og rammer for vejledningen, herunder valg af vejledningsaktiviteter og -metoder, metoder til kvalitetsudvikling samt resultatmåling og dokumentation af sådan måling.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen offentliggør de aktuelle mål og rammer for vejledningen nævnt i stk. 1, den sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen, jf. § 5, stk. 1-4, og resultaterne af vejledningsindsatsen på kommunens hjemmeside på internettet.
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om resultatmål for vejledningen og om kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af vejledningen.