LBK 338/2026 · Bekendtgørelse af lov om trossamfund uden for folkekirken (trossamfundsloven)
LBK 338/2026 Art. 17
Vielsesbemyndigelse m.v.
Tildeling af vielsesbemyndigelse skal betinges af, at vielsesforretteren inden 6 måneder efter tildelingen af bemyndigelsen enten gennemfører et kursus eller består en skriftlig prøve i dansk familieret, frihed og folkestyre. Fristen på 6 måneder kan efter ansøgning forlænges ved lovligt forfald. By-, Land- og Kirkeministeriet kan fritage vielsesforretteren fra at deltage i kurset eller at aflægge prøven, hvis vielsesforretteren har et tilsvarende dokumenteret kendskab til dansk familieret, frihed og folkestyre.
Stk. 2. Kurset og prøven finansieres gennem brugerbetaling.
Stk. 3. Kirkeministeren fastsætter efter aftale med udlændinge- og integrationsministeren nærmere regler om kurset, herunder regler om ansøgningsprocedure, betingelser og vilkår for lovligt forfald, regnskab og opkrævning af gebyr, udstedelse af kursusbevis og betingelser for fritagelse fra kurset.
Stk. 4. Kirkeministeren fastsætter regler om prøven, herunder regler om ansøgningsprocedure, betingelser og vilkår for lovligt forfald, regnskab og opkrævning af gebyr, udstedelse af prøvebevis og betingelser for fritagelse fra prøven.