Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

LBK 1540/2025 · Bekendtgørelse af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet

LBK 1540/2025 Art. 17

Terrorforsikringsrådets kompetencer

Van krachtOfficiële tekst

Terrorforsikringsrådet fører tilsyn med skadesforsikringsselskabernes behandling af NBCR-terrorskader. Terrorforsikringsrådet kan af de skadesforsikringsselskaber, der er omfattet af loven, forlange alle oplysninger udleveret, som skønnes nødvendige for at sikre, at lovens regler og regler udstedt i medfør af loven overholdes.

Stk. 2. Terrorforsikringsrådet kan meddele de påbud, som anses for nødvendige for skadesforsikringsselskabernes overholdelse af loven eller regler fastsat i medfør af loven. Terrorforsikringsrådet kan offentliggøre påbud efter 1. pkt.

Stk. 3. Terrorforsikringsrådet kan i særlige tilfælde kræve, at et skadesforsikringsselskab tilbagebetaler uberettiget udbetalt erstatning.

Stk. 4. §§ 285-290 i lov om forsikringsvirksomhed finder tilsvarende anvendelse på Terrorforsikringsrådets tilsyn efter denne lov.

Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for tilsynet, herunder for Terrorforsikringsrådets anvendelse af påbud til skadesforsikringsselskaberne og offentliggørelse heraf samt for tilbagebetalingskrav mod skadesforsikringsselskaberne vedrørende uberettiget udbetalt erstatning.