LBK 1540/2025 · Bekendtgørelse af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet
LBK 1540/2025 Art. 1
Lovens anvendelsesområde
Efter denne lov kan der ydes erstatning for umiddelbare skader, der er indtrådt her i landet, forårsaget af terrorhandlinger ved brug af nukleare, biologiske, kemiske eller radioaktive våben (NBCR-terror).
Stk. 2. Erstatning kan ydes for skader på følgende, jf. dog stk. 4: 1) Bygninger, jord og løsøre. 2) Jernbanekøretøjer. 3) Motorkøretøjer. 4) Skibe.
Stk. 3. Erstatning kan desuden ydes for driftstab på bygninger og løsøre.
Stk. 4. Erstatning i henhold til stk. 2 kan kun ydes, hvis der er tegnet en forsikring i et skadesforsikringsselskab omfattet af § 5, der dækker i tilfælde af brand på ejendommen eller genstanden.
Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for erstatning.