LBK 1439/2025 · Bekendtgørelse af lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere
LBK 1439/2025 Art. 8
Kreditservicevirksomheder
Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse til en kreditservicevirksomhed efter §§ 3 og 4, hvis kreditservicevirksomheden gør et af følgende: 1) Udnytter ikke tilladelsen i 12 måneder efter meddelelsen heraf. 2) Giver udtrykkeligt afkald på tilladelsen. 3) Ophører med at udøve kreditserviceringsaktiviteter i mere end 12 måneder. 4) Har erhvervet tilladelsen på baggrund af urigtige eller vildledende oplysninger eller på anden uretmæssig vis. 5) Opfylder ikke længere betingelserne i § 3 og, hvor det er relevant, i § 4, stk. 1. 6) Tilsidesætter groft eller gentagne gange sine pligter efter denne lov eller anden relevant lovgivning.
Stk. 2. Hvis Finanstilsynet inddrager en tilladelse efter stk. 1, underretter Finanstilsynet straks de kompetente myndigheder i et eventuelt værtsland eller i den eventuelle medlemsstat, hvor kreditten blev ydet, hvis dette ikke er i Danmark eller i det eventuelle værtsland.