LBK 1286/2025 · Bekendtgørelse af lov om gasforsyning
LBK 1286/2025 Art. 38
Ikrafttrædelses-, ophævelses- og overgangsbestemmelser
Loven træder i kraft den 7. marts 2025.
Stk. 2. Regler udstedt i medfør af § 15 a, stk. 3 og 4, § 15 b, stk. 5 og 6, og § 30 a, stk. 5 og 6, i lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16. august 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 4, stk. 2, § 6, stk. 2, § 7, stk. 2, § 8, stk. 2, §§ 10, 12 og 13, § 17, stk. 3, § 18, stk. 2, § 19, stk. 4 og 5, § 22, stk. 3, og § 26, stk. 2, i denne lov.
Stk. 3. Regler udstedt i medfør af § 30 a, stk. 7, i lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16. august 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 30 a, stk. 5, i lov om gasforsyning, jf. denne lovs § 41, nr. 5.
Stk. 4-5. (Udelades)