Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

LBK 1254/2025 · Bekendtgørelse af lov om friplejeboliger

LBK 1254/2025 Art. 93

Tilbagekaldelse og bortfald af certifikation, støttetilsagn og godkendelse

Van krachtOfficiële tekst

En certifikation kan tilbagekaldes af Sundhedsstyrelsen, hvis friplejeboligleverandøren 1) ikke opfylder betingelserne for certifikation, jf. kapitel 3, 2) groft eller gentagne gange undlader at efterkomme kravene i § 8, stk. 1, og § 9, 3) ikke efterkommer påbud, jf. § 5, stk. 4, § 89, stk. 2 og 3, § 90 og § 91, stk. 3, 4) har optrådt svigagtigt om forhold, der har været bestemmende for meddelelse af certifikationen, eller 5) har betydelig og forfalden gæld, der indebærer, at driftssikkerheden er i fare.

Stk. 2. Certifikationen kan tilbagekaldes delvis, hvis friplejeboligleverandørens misligholdelse ikke vedrører alle ydelser eller friplejeboliger omfattet af certifikationen.

Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan tilbagekalde støttetilsagn meddelt efter § 10, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller § 11 a, og godkendelse meddelt efter § 11, stk. 1 eller 2, hvis friplejeboligleverandøren ikke efterkommer påbud, jf. § 89, stk. 2 og 3, § 90 og § 91, stk. 3.

Stk. 4. En afgørelse om tilbagekaldelse af certifikationen skal indeholde oplysning om klageadgangen til Ankestyrelsen, jf. § 96, og adgangen til at begære domstolsprøvelse, jf. § 97.

Stk. 5. Kreditinstituttet kan opsige lånet i forbindelse med tilbagekaldelse af støttetilsagn efter stk. 3.