LBK 1183/2025 · Bekendtgørelse af udlændingeloven
LBK 1183/2025 Art. 62d
Rammer for indkvartering og anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten m.v. over for uledsagede mindreårige udlændinge
Personalet på et indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, kan fysisk guide en uledsaget mindreårig udlænding.
Stk. 2. Det er en betingelse for fysisk guidning efter stk. 1, at det vurderes at være nødvendigt af hensyn til tryghed og trivsel på indkvarteringsstedet i tilfælde, hvor den uledsagede mindreårige udlænding generer eller udøver chikane over for de øvrige udlændinge, der opholder sig på indkvarteringsstedet, personalet eller andre, der opholder sig på indkvarteringsstedet.