Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

LBK 1089/2025 · Bekendtgørelse af lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)

LBK 1089/2025 Art. 56

Ansættelse og genoptagelse m.v.

Van krachtOfficiële tekst

Har en koncernenhed, der har hjemsted i Danmark, ikke rettidigt givet told- og skatteforvaltningen oplysninger om ekstraskat efter § 53, kan told- og skatteforvaltningen ved udløbet af fristen i § 53, stk. 4, foretage en skønsmæssig ansættelse af ekstraskat for det pågældende regnskabsår i henhold til denne lov.

Stk. 2. Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af ekstraskat, hvis koncernenheden ved udløbet af fristen i § 53, stk. 4, ikke har givet told- og skatteforvaltningen oplysninger om ekstraskat som nævnt i § 53, som kan danne grundlag for ansættelsen. Told- og skatteforvaltningen skal forinden have anmodet koncernenheden om oplysningerne inden for en rimelig frist. Kravet om forudgående anmodning efter 2. pkt. gælder dog ikke, hvis told- og skatteforvaltningen er kommet i besiddelse af oplysninger, som begrunder en gennemførelse af en uvarslet kontrol på den erhvervsdrivendes arbejdssted, jf. § 5, stk. 4, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.