Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

LBK 1031/2025 · Bekendtgørelse af regionsloven

LBK 1031/2025 Art. 15

Styrelse

Van krachtOfficiële tekst

26) Bestemmelsen i § 15 træder i kraft den 1. juli 2025, men finder ikke anvendelse for Region Hovedstaden og Region Sjælland og finder før den 1. januar 2027 ikke anvendelse for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark, medmindre det følger af overgangsloven, jf. lov nr. 699 af 20. juni 2025, eller regler udstedt i medfør heraf, jf. § 25, stk. 1 og 2, i lov nr. 719 af 20. juni 2025. Følgende bestemmelser om kommunalbestyrelsens udvalg m.v. i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse: 1) § 20 og § 21, stk. 1 og 2, for forretningsudvalget. 2) § 20, stk. 1-4, 6 og 7, og § 21 for sundhedsrådene og stående udvalg. 3) § 23 for forretningsudvalget og stående udvalg.

Stk. 2. § 22, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2 og 3, i lov om kommunernes styrelse om udvalgsformandens virksomhed finder tilsvarende anvendelse for formanden for forretningsudvalget, formanden for et stående udvalg og sundhedsrådenes formænd.

Stk. 3. § 24 i lov om kommunernes styrelse om valgmåde og §§ 25 og 26 i lov om kommunernes styrelse om valg af medlemmer til udvalg m.v. finder tilsvarende anvendelse for regionsrådet og regionsrådets udvalg m.v.

Stk. 4. § 28 i lov om kommunernes styrelse om et medlems udtræden af udvalg m.v. finder tilsvarende anvendelse for regionale medlemmer af sundhedsrådet og medlemmer af regionsrådets øvrige udvalg m.v., jf. dog § 14 p i denne lov.

Stk. 5. Følgende bestemmelser om udvalgsmedlemmers inhabilitet i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse: 1) § 29, stk. 1 og 3 og stk. 5, litra b, for forretningsudvalget. 2) § 29, stk. 1 og 2 og stk. 5, litra a, for sundhedsrådene og stående udvalg.

Stk. 6. § 33 i lov om kommunernes styrelse om kommunalbestyrelsens næstformand finder tilsvarende anvendelse for forretningsudvalgets næstformand og sundhedsrådenes næstformænd.