Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

LBK 1031/2025 · Bekendtgørelse af regionsloven

LBK 1031/2025 Art. 13a

Styrelse

Van krachtOfficiële tekst

8) Bestemmelsen i § 13 a træder i kraft den 1. juli 2025, men finder ikke anvendelse for Region Hovedstaden og Region Sjælland og finder før den 1. januar 2027 ikke anvendelse for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark, medmindre det følger af overgangsloven, jf. lov nr. 699 af 20. juni 2025, eller regler udstedt i medfør heraf, jf. § 25, stk. 1 og 2, i lov nr. 719 af 20. juni 2025. Forretningsudvalget varetager de opgaver, der efter § 18, stk. 2-4, i lov om kommunernes styrelse er tillagt økonomiudvalget, og den umiddelbare forvaltning af de af regionens anliggender på sundheds-, social- og specialundervisningsområdet, der ikke henhører under sundhedsrådene efter § 14 c, stk. 1, jf. dog § 14 c, stk. 3.

Stk. 2. Forretningsudvalgets erklæring skal indhentes om enhver sag, der forelægges regionsrådet til beslutning.

Stk. 3. Stående udvalg varetager den umiddelbare forvaltning af de af regionens anliggender, der ikke efter stk. 1 og § 14 c, stk. 1, henhører under forretningsudvalget og sundhedsrådene, jf. dog stk. 4 og 5 og § 36 b.

Stk. 4. Regionsrådet kan fastsætte i styrelsesvedtægten, at forretningsudvalget ud over de opgaver, der følger af stk. 1, helt eller delvis skal varetage den umiddelbare forvaltning af de af regionens øvrige anliggender, der ikke henhører under sundhedsrådene, jf. § 14 c, stk. 1.

Stk. 5. Har regionsrådet efter stk. 4 fastsat i styrelsesvedtægten, at forretningsudvalget skal varetage den umiddelbare forvaltning af alle de af regionens anliggender, der ikke henhører under sundhedsrådene, kan regionsrådet undlade at nedsætte stående udvalg.

Stk. 6. Regionsrådet fastsætter i styrelsesvedtægten i overensstemmelse med stk. 1, 3 og 4 den nærmere afgrænsning af myndighedsområdet for forretningsudvalget og de stående udvalg, jf. dog stk. 5.

Stk. 7. Regionsrådet kan i styrelsesvedtægten fastsætte, at sager, som behandles af forretningsudvalget vedrørende de af regionens anliggender på sundheds-, social- og specialundervisningsområdet, der ikke henhører under sundhedsrådene, jf. stk. 1, og som regionsrådet skønner er af betydning for regionsrådets koordination af regionens anliggender, uanset stk. 1 skal forelægges regionsrådet med forretningsudvalgets indstilling, jf. dog § 14 c, stk. 3.