LBK 1007/2025 · Bekendtgørelse af retsplejelov for Grønland
LBK 1007/2025 Art. 62h
Anklagemyndigheden og politiet
National Enhed for Særlig Kriminalitet varetager for Grønland efterforskningen og den kriminalretlige forfølgning af forbrydelser ved retterne i Grønland i sager, hvor der er grund til at antage, at overtrædelsen har et særlig betydeligt omfang, er et led i organiseret kriminalitet, indebærer komplekst samarbejde med udenlandske retshåndhævende myndigheder, er udført ved anvendelse af særegne metoder eller på anden måde er af særlig kvalificeret karakter. Sager efter kriminallovens § 26 anses for omfattet af 1. pkt., medmindre sagen behandles af Politiets Efterretningstjeneste.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke kriminalitetsområder der er omfattet af stk. 1, og under hvilke betingelser efterforskningen og den kriminalretlige forfølgning i stedet kan varetages af Grønlands Politi.