LBK 1007/2025 · Bekendtgørelse af retsplejelov for Grønland
LBK 1007/2025 Art. 273
Sager om faderskab og medmoderskab
Sag om faderskab eller medmoderskab kan indbringes for en kredsret i Grønland i følgende situationer, jf. dog stk. 3: 1) Moderen eller barnet har bopæl i Grønland. 2) En person, som efter § 274, stk. 1, nr. 3, er part i sagen, har bopæl eller ophold i Grønland, eller personens dødsbo behandles eller har været behandlet i Grønland. 3) Faderskabet eller medmoderskabet er i Grønland registreret efter kapitel 1 eller 1 a i børneloven som sat i kraft for Grønland, anerkendt efter §§ 14 eller 19 i børneloven som sat i kraft for Grønland eller fastslået ved dom.
Stk. 2. Sag efter anmodning fra en person, som efter § 6 eller § 6 a i børneloven som sat i kraft for Grønland har ret til at få prøvet, om den pågældende er barnets far eller medmor, kan dog kun indbringes for en kredsret i Grønland, hvis moderen og barnet har bopæl i Grønland, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 kan fraviges ved overenskomst med fremmed stat.