Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

LBK 1001/2025 · Bekendtgørelse af lov om skibes besætning

LBK 1001/2025 Art. 6

Handelsskibe

Van krachtOfficiële tekst

Skibsførere og navigations- og maskinofficerer skal have dansk sønæringsbevis.

Stk. 2. Beviserne skal forefindes om bord i original papirform eller i en flagstatsgodkendt elektronisk form og skal uanset formatet have STCW-konventionspåtegning enten i overensstemmelse med STCW-konventionens reglement VII som anført i skibets besætningsfastsættelse eller i overensstemmelse med nedenstående skemaer: Skibsførere og navigationsofficerer Skibe med en bruttotonnage under 500 i kystfart Bruttotonnage Skibsfører Styrmand 20-99 Kystskipper (STCW-regl. II/3 as Master) Duelighedsbevis i sejlads (STCW-regl. II/3 as Watchkeeping Officer) 100-199 Bedstemand (STCW-regl. II/3 as Watchkeeping Officer) 200-499 Styrmand af 4. grad (STCW-regl. II/3 as Watchkeeping Officer) Øvrige skibe Bruttotonnage Skibsfører Overstyrmand Øvrige styrmænd 20-2999 Sætteskipper (STCW-regl. II/2 as Master) Styrmand af 3. grad (STCW-regl. II/2 as Chief Mate) Styrmand af 3. grad eller vagthavende styrmand (STCW-regl. II/1 as Watchkeeping Officer) 3000 og derover Skibsfører (STCW-regl. II/2 as Master) Styrmand af 1. grad (STCW-regl. II/2 as Chief Mate) Maskinofficerer Fremdrivningseffekt (kW) Maskinchef / Enemaskinmester 1. maskinmester Øvrige maskinmestre 100-749 Duelighedsbevis i motorpasning 750-2999 Skibsmaskinist af 1. grad (STCW-regl. III/3 as Chief Engineer) Skibsmaskinist af 2. grad (STCW-regl. III/3 as 2nd Engineer) Skibsmaskinist af 2. grad eller vagthavende maskinofficer (STCW-regl. III/1 as Watchkeeping Officer) 3000 og derover Skibsmaskinchef (STCW-regl. III/2 as Chief Engineer) Skibsmaskinmester af 1. grad (STCW-regl. III/2 as 2nd Engineer)

Stk. 3. Søfartsstyrelsen kan forøge eller formindske de i stk. 2 anførte kvalifikationskrav ved sejlads med følgende skibstyper: 1) Passagerskibe og tankskibe under hensyn til skibets indretning, udstyr, fartsområde og passagertal. 2) Ethvert skib med særlige manøvreegenskaber. 3) Skibe med særlig udrustning eller særligt udstyr. 4) Skibe af særlig konstruktion.

Stk. 4. Tilsvarende kan Søfartsstyrelsen i henhold til bestemmelserne i den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold (STCW-konventionen), reglement I/3, forøge eller formindske kravene, jf. stk. 2, ved sejlads uden for dansk kystfart på kystfartslignende vilkår i et andet lands kystfart, under forudsætning af at både detaljerne for de pågældende områder og andre relevante betingelser er specificeret i samarbejde med det eller de pågældende lande eller berørte parter.

Stk. 5. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister kræves ikke danske beviser, men gyldigt sønæringsbevis ledsaget af en af Søfartsstyrelsen udfærdiget STCW-konventionspåtegning i overensstemmelse med bestemmelserne fastsat i stk. 2. Skibsføreren skal dog have dansk indfødsret.

Stk. 6. I tilfælde, hvor en person med duelighedsbevis i motorpasning foreskrives, kan denne samtidig være ansat til anden tjeneste om bord.

Stk. 7. Uanset de i stk. 2 påkrævede kvalifikationskrav og bevispåtegninger kan skibsførere og styrmænd i passagerskibe under 500 BT i stedet besidde et bevis i henhold til skemaet nedenfor, såfremt skibets besætningsfastsættelse giver mulighed for det: Bruttotonnage Passagerskib i fart i indre dansk territorialfarvand Skibsfører Styrmand 20-499 Færgefører Færgenavigatør

Stk. 8. Uanset afgrænsningen af fartsområde i skemaet i stk. 7 kan Søfartsstyrelsen ud fra en konkret vurdering tillade undtagelsesvis sejlads uden for indre dansk territorialfarvand med et passagerskib, som er omfattet af skemaet, såfremt der i hvert enkelt tilfælde er truffet behørige foranstaltninger til sikring af sejladsen. En sådan sejlads er dog altid begrænset til det havområde, som er fastsat i passagerskibets fartstilladelse, og skal altid ske under gunstige vejrforhold og uden passagerer om bord.