LBK 642/2025 · Bekendtgørelse for Grønland af lov om luftfart
LBK 642/2025 Art. 152
Gennemførelsesbestemmelser
Transportministeren kan bestemme, at Trafikstyrelsen - ud over den samme ved bestemmelserne i loven tillagte myndighed - skal udøve visse af de ministeren ved loven tillagte beføjelser.
Stk. 2. Ministeren kan overlade beføjelser til at træffe afgørelser på droneområdet, som efter loven er tillagt ministeren eller Trafikstyrelsen, til 1) andre offentlige myndigheder, 2) private organisationer, 3) virksomheder eller 4) sagkyndige.
Stk. 3. Ministeren kan i øvrigt overlade beføjelser til at træffe afgørelser, som efter loven er tillagt ministeren eller Trafikstyrelsen, til: 1) andre offentlige myndigheder, 2) private organisationer eller 3) sagkyndige.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om sagsbehandlingen og om klageadgang for de i stk. 2 og 3 nævnte afgørelser.