Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

LBK 1350/2020 · Bekendtgørelse af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.

LBK 1350/2020 Art. 40

Radio- og tv-nævnet

Van krachtOfficiële tekst

Radio- og tv-nævnet varetager en række opgaver på radio og tv-området, jf. §§ 41-44 b. Nævnets afgørelser efter disse bestemmelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Radio- og tv-nævnet afgiver endvidere udtalelse om radio- og tv-foretagenders redegørelser for opfyldelse af public service-kontrakter og tilladelser til at udøve public service-programvirksomhed.

Stk. 3. Nævnet afgiver herudover udtalelse om andre forhold, hvis dette er fastsat i radio- og fjernsynsforetagenders public service-kontrakter, tilladelser el.lign.

Stk. 4. Radio- og tv-nævnet rådgiver kulturministeren om radio- og tv-spørgsmål.

Stk. 5. Kulturministeren kan delegere andre opgaver på radio- og tv-området til Radio- og tv-nævnet. Kulturministeren kan beslutte, at nævnets afgørelser i sådanne sager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 6. Radio- og tv-nævnet samarbejder med tilsynsorganer i andre EU-lande, lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, og øvrige europæiske lande. Nærmere regler herom fastsættes af kulturministeren.

Stk. 7. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om Radio- og tv-nævnets behandling af de redegørelser, der er nævnt i stk. 2.