Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

LBK 787/2019 · Bekendtgørelse af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

LBK 787/2019 Art. 13

Økonomiske forhold

Van krachtOfficiële tekst

Statens bevillinger til institutionerne fastsættes på de årlige bevillingslove.

Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at en institution, der giver 1) efter- og videreuddannelse, 2) åben uddannelse, 3) uddannelse af visse udenlandske studerende, 4) uddannelse af ph.d.-studerende, hvis uddannelse finansieres af eksterne midler, kan opkræve betaling for deltagelse i undervisning og eksamen, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Institutionerne kan ikke opkræve deltagerbetaling eller gebyrer i forbindelse med talentfulde elevers deltagelse i enkeltfag, jf. § 9 a, stk. 2.

Stk. 4. En institution kan opkræve gebyr til hel eller delvis dækning af udgifter i forbindelse med optagelsesprøver, eksaminer for privatister og lignende. Institutionernes biblioteker kan desuden opkræve gebyr i forbindelse med for sen aflevering, bortkomst og beskadigelse af bøger og andet udlånt materiale.

Stk. 5. Designskolen Kolding og design- og kunsthåndværkeruddannelserne ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering kan opkræve et gebyr fra deres studerende til dækning af forbrug af fællesmaterialer.

Stk. 6. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om opkrævning og regulering af gebyr efter stk. 5.

Stk. 7. Institutioner kan modtage tilskud fra anden side end fra bevillingslovene. Sådanne tilskud kan holdes adskilt fra statslige bevillinger. Der kan oprettes fonde og legater for sådanne tilskudsmidler.