LBK 779/2019 · Bekendtgørelse af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser
LBK 779/2019 Art. 17
Bestyrelsens opgaver
Professionshøjskolens øverste daglige ledelse varetages af rektor inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat. Professionshøjskolens rektor deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret. Rektor eller den, som rektor anmoder herom, kan endvidere efter behov deltage i møder i andre kollektivt sammensatte organer i professionshøjskolen, der er nedsat af bestyrelsen.
Stk. 2. Rektor indstiller til bestyrelsen om ansættelse og afskedigelse af institutionens øverste ledelse.
Stk. 3. Rektor eller den, som rektor bemyndiger hertil, ansætter og afskediger det øvrige personale.
Stk. 4. Rektor indstiller budget til bestyrelsen og underskriver regnskabet.
Stk. 5. Rektor har over for bestyrelsen ansvar for, at 1) uddannelserne og andre opgaver gennemføres i overensstemmelse med den lovgivning, der regulerer uddannelserne eller opgaverne, og de givne bevillinger, 2) det af bestyrelsen godkendte budget overholdes, og 3) institutionens virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger og retningslinjer.
Stk. 6. Rektor tegner professionshøjskolen med undtagelse af dispositioner over fast ejendom.