Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

LBK 426/2019 · Bekendtgørelse af lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven)

LBK 426/2019 Art. 2

Van krachtOfficiële tekst

Reglerne i dette afsnit finder anvendelse i forbindelse med: 1) dødsboer, som skiftes i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, bortset fra dødsboer, der overtages af en længstlevende ægtefælle efter § 58, stk. 1, nr. 2-4, eller stk. 2, 1. pkt., 2) dødsboer, der delvis udleveres til en længstlevende ægtefælle til uskiftet bo, efter at der er skiftet med en eller flere livsarvinger efter førstafdøde, jf. § 58, stk. 2, 2. pkt., 3) uskiftede boer, hvor den længstlevende ægtefælle i levende live skifter med alle arvinger og legatarer efter førstafdøde (fuldstændigt skifte), i det i § 71, stk. 3, angivne omfang, 4) dødsboer, der udleveres til en længstlevende ægtefælle efter § 58, stk. 1, nr. 4, når den længstlevende ægtefælle har valgt beskatning efter dette afsnit, jf. § 58, stk. 5, 5) dødsboer, der behandles i udlandet, og som er skattepligtige efter § 1, stk. 3 eller 4, og 6) genoptagelsesboer, der ikke afsluttes ved boudlæg eller ved, at boet overtages af en længstlevende ægtefælle efter § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., i det i §§ 81-83 angivne omfang.

Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 1, finder reglerne i dette afsnit i forbindelse med dødsboer omfattet af § 67, stk. 1, kun anvendelse i det i § 67, stk. 2-7, angivne omfang.