LBK 1661/2018 · Bekendtgørelse af veksellov
LBK 1661/2018 Art. 70
Om vekslens forældelse
Ethvert krav, der efter vekslen haves mod acceptanten, forældes i tre år fra forfaldsdagen.
Stk. 2. Indehaverens krav mod endossenterne og trassenten forældes i et år fra den dag, da der i rette tid blev optaget protest, eller, hvis der er taget forbehold om regres uden omkostninger, fra forfaldsdagen.
Stk. 3. Endossenternes regreskrav mod andre endossenter eller mod trasenten forældes i seks måneder fra den dag, da endossenten har indfriet vekslen, eller da forældelsen blev afbrudt over for denne, jf. § 71.