Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

LOV 321/2016 · Lov om kollektiv forvaltning af ophavsret

LOV 321/2016 Art. 25

Kollektiv forvaltnings-organisationers udstedelse af multiterritoriale licenser for onlinemusikrettigheder

Van krachtOfficiële tekst

En kollektiv forvaltnings-organisation, som udsteder multiterritoriale licenser for onlinemusikrettigheder, skal have tilstrækkelig kapacitet til på en effektiv og gennemsigtig måde at foretage elektronisk behandling af data, der er nødvendige for forvaltningen af sådanne licenser.

Stk. 2. Med henblik på at opfylde forpligtelserne i stk. 1 skal en kollektiv forvaltnings-organisation mindst 1) have kapacitet til nøjagtigt at identificere musikværker, som kollektiv forvaltnings-organisationen er bemyndiget til at repræsentere, 2) have kapacitet til nøjagtigt og med hensyn til hvert relevant geografisk område at definere rettigheder og rettighedshaverne hertil for hvert musikværk, som kollektiv forvaltnings-organisationen er bemyndiget til at repræsentere, 3) anvende unikke identifikationskoder med henblik på at identificere rettighedshavere og musikværker og 4) anvende passende midler med henblik på at identificere og rettidigt og effektivt udrede uoverensstemmelser i dataene fra andre kollektiv forvaltnings-organisationer, der udsteder multiterritoriale licenser for onlinemusik­rettigheder.