LOV 719/2014 Art. 1
Transportministeren bemyndiges til at undersøge og projektere følgende anlægsprojekter, herunder undersøge anlægsprojekternes virkninger på miljøet: 1) En ny jernbane over Vestfyn, jf. bilag 1 til loven. 2) En jernbane over Vejle Fjord, jf. bilag 2 til loven. 3) En ny jernbane mellem Hovedgård og Hasselager, jf. bilag 3 til loven. 4) Banebetjening af Billund og Billund Lufthavn. 5) Hastighedsopgraderinger af hovedbanestrækningerne Fredericia-Vejle, Vejle-Horsens, Horsens-Hovedgård og Aarhus-Aalborg og omkring Aarhus Hovedbanegård samt perrontilpasninger m.v. 6) Hastighedsopgraderinger af de regionale jernbanestrækninger Aalborg-Frederikshavn, Struer-Thisted, Langå-Struer, Østerport-Helsingør, Vejle-Struer, Esbjerg-Struer, Skanderborg-Skjern, Bramming-Tønder, Holbæk-Kalundborg, Køge Nord-Næstved og Tinglev-Sønderborg. 7) Forbedring af gods- og passagerkapaciteten i Nordjylland. 8) Øget banekapacitet mellem Herning og Holstebro. 9) Niveaufri skæring ved Ny Ellebjerg Station. 10) Ekstra spor ved Gødstrup Station.