LBK 995/2009 · Bekendtgørelse af færdselslov for Grønland
LBK 995/2009 Art. 40
Bestemmelser for kørende
Føreren af en motorcykel, snescooter eller knallert samt enhver passager på motorcykel eller snescooter, som er fyldt 15 år, skal under kørsel anvende fastspændt styrthjelm.
Stk. 2. Der skal dog ikke anvendes styrthjelm, hvor der er pligt til at anvende sikkerhedssele.
Stk. 3. Føreren skal påse, at passagerer, der er fyldt 5 år, men endnu ikke 15 år, anvender fastspændt styrthjelm.
Stk. 4. Pligten til at bære styrthjelm gælder ikke under kørsel på parkeringsplads, servicestation, værkstedsområde eller under lignende forhold.
Stk. 5. Politiet kan i særlige tilfælde fritage personer for pligten til at anvende styrthjelm.